mandag den 17. august 2015

10 gyldne indretningstips til soveværelset

Vidste du, at ved at indrette soveværelset på den rigtige måde, så kan du være med til at få mere energi og overskud til dagen? Det er ikke altid man prioriterer indretningen af sit soveværelse som noget vigtigt, da andre jo ikke ser det så tit som f.eks. stuen. Soveværelset er dog et af de vigtigste rum, og der hvor man skal kunne slappe af og sove godt om natten.

Her på Online Portalen vil vi komme med 10 gode tips til soveværelset, og hvordan du kan indrette det mest optimalt.


Indretningstips til soveværelset 

 1. Rolige rammer. Start med at skabe nogle rolige rammer i dit soveværelse. Det kan fx. være at vægge og gulve er i hvid, da det skaber en god ro. Derefter kan du bringe mere liv i værelset ved at tilsætte lidt farve, eller en væg med tapet. Stribet tapet skulle være anbefalelsesværdigt, hvis du vil skabe en rolig stemning.

2. Undgå for mange pynteting. Det skal være nemt og overskueligt at gøre rent.

3. Undgå for meget opbevaring. Mange bruger deres soveværelse som opbevaring, og det skal du så vidt muligt undgå. Hvis du absolut skal, så invester i nogle gode opbevaringsmuligheder.

4. Mørklægningsgardiner. Brug gardiner der kan lukke alt dagslys ude, da man sover bedst, når man ikke bliver forstyrret af lys udefra.

5. Placer din seng i midten af soveværelset. Det giver en god stemning i rummet, og fremhæver hermed det vigtigste møbel i soveværelset.

6. Afsætningsplads. Hvis du har en tendens til at smide alt dit tøj på gulvet, så køb en stol eller hylde, hvor du kan ligge det på. På den måder undgår du tøj der bare ligger og flyder på gulvet.

7. Brug forskellige lamper. Brug f.eks. en læselampe, loftlampe og stearinlys. Dermed har du dækket dit lysbehov, og har det mest optimale lys til dit behov.

8. Ryd op ovenpå dit tøjskab. Vi kender vist alle det med, at bruge denne plads som opbevaring. Sørg for at find andre steder du kan opbevare dine ting henne, så  du ikke sidder med følelsen af, at der ryger noget ned i hovedet på dig. Det giver også et mere roligt og rent look.

9. Tilsæt lidt luksus. Enkelthed og elegance kan være med til at få dig til at slappe af; bare se hotelværelser. Bliv inspireret og invester f.eks. i et lækkert sengetæppe eller nogle smukke puder.

10. Undgå for mange overflader. Tænk gerne i rene overflader og lange linjer. Lad f.eks. skabet gå fra den ene væg til den anden og fra gulv til loft. Undgå også tøjstativer, hvis du ikke ønsker at samle unødigt meget støv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar