mandag den 17. august 2015

Guide til ferie i London

Overvejer du at rejse til London i din ferie? Det er som om London aldrig sover, og du kan opleve alt fra fodbold og natklubber, til kæmpe museer, teatre og stormagasiner. Der er meget at se, og du når nok ikke det hele på én ferie. Men om ikke andet kan du her på Online Portalen få de bedste tips til, hvad du skal se og opleve, når du kommer til London.


Det skal du opleve i London

Porto Bello Road Marked: Dette marked ligger i Notting Hill, og er et kæmpe ”antikmarked”, som de så fint kalder det. Der kan man finde alt muligt forskelligt, og så er der også make-up, madboder og frugtboder mm.. Der er meget stemning at hente her, og helt sikkert et besøg værd, hvis du er vild med antikke markeder.

Natural History Museeum: Hvis du har interesse i historiske museer, så skal du helt sikkert tage et kig forbi Natural History Museeum. Der er mange spændende udstillinger, og så er det gratis. Selve museet ligger i en stor bygning med rigtig mange forskellige afdelinger, udstillinger og temaer.

Kew Gardens: Dette er en enorm botanisk have, som ligger i udkanten af London. De har store victorianske drivhuse, så hvis du er til parker, blomster og natur generelt, så tag et smut forbi. Gør en dag ud af det, og pak gerne en kurv med mad og drikkevarer.

 London Eye: Du har sikkert set det på mange billeder, og det er så flot og med udsigt over hele London. Det er et stort pariserhjul, hvor man står i store kupler.

Tower of London: På trods af stedets grimme ry af at være et sted for totur og død, så vil du også opdage historien af et royalt palads, en magtfuld fæstning og et af historiens mest kendte bygninger. Oplev dens 900-årig historie som et royalt palads, juvelhus og zoo.

Madame Tussauds London: Et af verdens mest kendte voksmuseer. Her vil du stå ansigt til ansigt med nogle af verdens mest kendte ansigter. Fra Shakespeare til Lady Gaga vil du møde nogle af de meste indflydelsesrige mennesker fra showbusiness, politik, sport og endda royale.

Westfield London: Er du kommet til London for at shoppe? Så er dette stedet for dig! Det er et kæmpe shoppingcenter, hvor man kan shoppe, spise og mødes med sine venner. Der er over 265 luksus, premium og high street butikker fra mere end 15 forskellige lande inde i dette smukke center.


Populære restauranter og aktiviteter 

 

Pret a Manger: Pret a Manger ligger mange forskellige steder i London, og er et super alternativ hvis du er på farten, eller gerne vil have maden med hjem på hotellet. De har alt fra sandwiches og wraps til suppe, kager og græske yoghurt med bær.

Jamie Oliver’s Recipease: Jamie Oliver har åbnet et rigtig lækkert sted midt i Notting Hill, hvor der er stor fokus på gode råvarer. Man kan bl.a. købe takeway til fornuftige penge, som man selv kan lave hjemme og på 1. etage finder man en café. På stedet er der åbne køkkener, og hvis man er i London i et godt stykke tid, så kan man endda deltage i en af deres mad-workshops.

Maggie Jones's:Denne restaurant ligger i Kensington-området, og hvis du leder efter et charmerende og romantisk sted at spise, så er det her. Det ligger dog et lille stykke uden for byen, men er besøget værd. Der oser af engelsk stemning, landskabsstil, og der hænger gammelt legetøj og blomster der er tørrede fra deres træloft.

The Old Ship: Gastropubber er efterhånden dukket op mange steder i London, og i bund og grund er det hvor man tager en gammel og traditionel pub, og omdanner den til en mere moderne restaurant med fokus på god mad. The Old Ship er også et Urban Inn, altså et hotel, og har meget overkommelige priser. Der er hyggelig stemning og man fornemmer virkelig tat der er gået op i det moderne twist.

Har I nogle tilføjelser til denne Londonguide, så kom endelig med dem! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar