onsdag den 2. september 2015

Er du startet på efterskole?


Et år på en efterskole er noget ganske særligt, og mange beskriver det som et minderigt år, som man sjældent glemmer. Er du selv lige startet på efterskole, og er måske i tvivl om hvordan du skal håndtere det bedst muligt?

Her på Onlineportalen vil vi komme med gode råd til dit kommende efterskoleophold.


Gode råd til et godt efterskoleophold


Vær social og åben. Nu hvor du er på en efterskole, så er der også folk omkring dig 24 timer i døgnet. Snak med forskellige folk og få nye venner. Mange har livslange venskaber, som er startet på en efterskole, så start med at snakke med folk og vær social, deltag i arrangementer mm.

Savn er okay. Det er okay at savne dine forældre, og især i starten, og det er du bestemt ikke alene om. Det kan være en stor omvæltning at "flytte ud" og hen et sted, hvor der også er en lidt anderledes skoleform. Sørg for at ringe til dine forældre, hvis du føler du har behovet for det. Hvis din hjemve bliver alt for slem, så sørg for at tage fat i en lærer, og snak om det. De er der for at hjælpe dig på den bedst mulige måde, og hjemve er noget de har stor erfaring med, da stort set alle oplever det på et eller andet tidspunkt.

Pak ordentligt. Du skal være væk et helt år, så sørg for at pakke de mest nødvendige ting, og lav gerne en liste inden du starter. Selvfølgelig har du mulighed for at komme hjem i weekenderne, og tage noget med du måske havde glemt til at starte med, men sørg for at pakke ordentligt. Er det en idrætsefterskole du starter på, så husk at pakke sportstøj mm.

Husk at nyd det. Du er der "kun" et år, og det kan være en kæmpe oplevelse at komme på efterskole. Så husk at nyd det, og lad vær med at stresse over, at du måske ikke kender nogle i starten. Det er der mange der ikke gør, men når man er så meget sammen, så er der stor chance for, at man hurtigt kommer til at lære nye mennesker at kende.


Hvis du vil læse mere om efterskoler, så kan du klikke dig ind på www.efterskole.dk eller www.efterskoleguiden.weebly.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar