onsdag den 9. september 2015

Køb af jakkesæt i landets storbyer

Står du og skal til et fest og har brug for et jakkesæt? Det er den absolut mest klassiske beklædning, når det kommer til mænd. Enhver mand med stil har et jakkesæt hængende i skabet, som bruges til enten møder, fine aftener eller arbejde.

Det er vigtigt at man har lidt viden inden for dette, når man skal købe dem. Bl.a. hvilke materialer man skal vælge og hvordan man vælger den rigtige størrelse.

Den rigtige pasform

Mange mænd går desværre rundt i alt for små eller store jakkesæt, og der er nogle simple ting man kan tjekke op på, når det kommer til at vælge den rigtige størrelse;

  • Bukserne skal gerne ramme din sko uden at hænge udover dem.
  • Jakkeærmerne skal stoppe ca. 2 cm. inden håndledet.
  • Jakken skal hvile på dine skuldre uden at hænge ud over dem. Hvis du har lidt brede og store skuldre, så undgå gerne for meget polstring i jakken, og hvis du har smalle skuldre, så sørg gerne for en jakke med polstring. 
Hvis du endnu ikke ejer et jakkesæt, så fortvivl ej. Her kan du læse om hvilke butikker i både København og Jylland som er blandt de førende udbydere i Danmark.

Butikker i København

- Herrernes Magasin: Denne butik fokuserer på jakkesæt, smokings, habitter og tilbehør. Ekspedienterne er eksperter i jakkesæt og blazere, samt sko og tilbehør der passer dertil.

- Daniel Hørsholm: Daniel Hørsholm handler både tøj til mænd og kvinder, og herunder indgår mange eksklusive mærker. De fokuserer meget på international mode, og du kan sikre dig at finde et flot og klassisk jakkesæt her.

- John Henric & Friends: Denne butik sælger ud fra lagersalg, og du kan derfor skaffe billige jakkesæt af rigtig godt kvalitet. Denne butik er perfekt, hvis du ikke har det største budget.

Butikker i Århus

- Hugo Boss: Hugo Boss er især kendt for deres jakkesæt; de er smarte og stilfulde i designet, men de koster til gengæld derefter. Dog kan du sikre dig den bedste kvalitet og noget du kan bruge i mange år fremover. Du finder også denne butik i København.

- Matinique: Denne danskstiftede butik fokuserer på moderne og komfortabelt herretøj, og det er i den grad lykkes. De er blevet et internationalt brand, og især deres jakkesæt er blevet populære i hele verden. Hvis du vil skille dig lidt ud fra mængden, så er Matinique et godt sted at købe dit kommende jakkesæt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar