fredag den 30. oktober 2015

Efterskole med musik og underholdning

Mange unge elsker at være aktive, enten i form af sport, eller i form af musik, teater og lignende. Det er altid et svært valg, om man skal fortsætte på gymnasium eller tage ét år på efterskolen.

Der er fordele og ulemper ved begge valg, men tager du på en efterskole med musik og underholdning, bliver du i hvert fald godt klædt på, hvis du drømmer om en karriere i den branche.


Drømmer du om underholdningsbranchen?

Hvis du drømmer om en underholdningsbranchen kan det være en god idé, tidligt at få opbygget erfaring og lære hvordan det er at performe.

Det gælder uanset om du er til teater, dans, musik, stand-up eller noget helt tredje. De fleste børn har prøvet at være med i små stykker og musikopvisninger i folkeskolen. Men denne type aktiviteter er meget begrænsede på mange danske gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner.

Her kan en efterskole med musik og underholdning på programmet, være et rigtig godt mellemskridt. Både for at dygtiggøre dig fagligt, men lige så meget for at blive mere moden og udadvendt som person. For at performe handler meget om udstråling, uanset hvad du laver.

Skab tidlige relationer og netværk

Én af de oversete fordele ved at tage på denne type efterskoler, er muligheden for både at opbygge relationer og netværk i branchen. Nu er det naturligvis ikke alle på en efterskole med musik eller dans, der ender i denne branche, men mange gør sandsynligvis.

Det betyder du allerede som ung har et godt netværk og relationer, du tidligere kan få stor nytte af. Det kan være når du skal finde et job, vælge uddannelse eller i andre sammenhænge.

Specielt i konkurrenceprægede brancher har netværk og personlige relationer en enorm betydning, så du må ikke undervurdere denne fordel.

Læs også: Er du startet på en efterskole?

Gode efterskoler med musik & dans

Det store spørgsmål for mange er så, hvilken efterskole man skal tage på, for at få en god oplevelse? Der er mange udbydere på markedet, men vi har alligevel udvalgt 2 af de bedste på området.

Vi har været fleksible og valg en udbyder fra Jylland og Sjælland, så der er en nogenlunde tæt på din nuværende bopæl

Femmøller Efterskole ved Århus
Femmøller Efterskole har linjer med både musik, dans, teater og rigtig dygtige undervisere. Det er helt afgjort en af de førende udbydere i det jyske. Med en beliggenhed ved Århus, er der ligeledes kort afstand til den hyggelige by.

Det bør helt sikkert tælle på plussiden, at du stadigvæk bor i nærheden af én af Danmarks største byer, når I får lyst til at shoppe eller gå i byen.

Sejergaardsskolen ved Holbæk
På Sjælland er Sejergaardsskolen et godt valg. De har en veludviklet musikefterskole, hvor du har gode muligheder for at tage store skridt i dine faglige kompetencer.

Beliggende i nærheden af Holbæk - i 4340 Tølløse - har du alle forudsætninger for et rigtigt efterskoleophold. Rammerne er gode, naturfyldte og meget afslappede.

Vi håber du er blevet klogere på, hvorfor valget om et efterskoleophold med musik, dans eller teater kan være en rigtig god investering for dig og din karriere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar