mandag den 12. oktober 2015

Guide til at lægge hurtig hverdags makeup

Kender du også det med at have travlt om morgenen og stadig nå at lægge en pæn makeup? Det kan ofte blive lidt presset, og nogle gange er man nødt til at stå op lidt før, for at makeuppen sidder helt perfekt.

Det er slut nu, og du kan nu lægge en hurtigt og flot makeup til hverdag med denne guide.


Sådan lægger du en flot makeup

Når du står op starter du med at rense dit ansigt som du plejer, og lader det tørre. Hvis du har tendens til meget tør hud, så kan det være en god idé at lægge en primer inden du starter ud, som er egnet til tør hud.

1. Start med at komme enten mineralpudder eller foundation på huden efter din primer, og blend den naturligt ind i huden med en stor børste. Vær omhyggelig og gerne ned omkring halsen, da man ellers kan risikere at få den såkaldte ”kant”. Det er også vigtigt at vælge en farve, som passer til ens naturlige hudtone. Kør gerne børsten rundt i cirkler, så du udjævner produktet bedst muligt.

2. Kom derefter en smule rosa blush på børsten og børst let på det rundeste sted på dine kinder. Du kan eventuelt også komme lidt solpudder på dine kindben, for at fremhæve dem.

Tjek også Onlineportalens 10 skønhedstips her.

3. Nu er du nået til øjnene. Start med en neutralfarvet øjenskygge og en øjenskyggepensel, og læg skyggen på hele øjenlåget og op til globelinjen. Ton derefter skyggen let ud, så overgangene ikke bliver så tydeligt.

4. Læg derefter 1-2 lag mascara, alt efter hvor fremhævede dine øjne skal være.

5. Nu er du nået til dine bryn. Her kan du enten bruge en brun øjenskygge på brynenes yderkant eller en såkaldt brow pen til at tegne øjenbrynene op, og dermed ramme dit ansigt ind.

6. Til slut har vi læberne, som du med fordel kan give et lille lag lys og skinnende highlighter på amorbuen. På den måde synes de større og fyldigere, men pas på med at overdrive. Slut helt af med at give læberne en omgang rosa lipgloss eller en læbestift i en meget neutral og lyserød farve.

Du kan få flere gode råd til at lægge makeup her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar