fredag den 2. oktober 2015

Valg af jakkesæt

Jakkesættet har i mange år været en naturlig del af moden og dermed også i enhver mands garderobe. Hvis du endnu ikke ejer et, så er det på tide at finde et.

Her hjælper Onlineportalen dig med, hvordan du finder det perfekte jakkesæt mht. pasform og hvad du skal tage stilling til inden du køber det første og det bedste.

Klarlæg pris og formål

Inden du beslutter dig for hvilket jakkesæt du skal have, så er det vigtigt at finde ud af hvad du har råd til. Jakkesæt kommer i mange forskellige prisklasser, alt efter mærker og modeller. Dertil er der også vigtigt at finde ud af hvilket formål du skal bruge det til.

Hvis du f.eks. skal bruge det til arbejde, så kan det være en fordel at investere i et lidt dyrere jakkesæt i høj kvalitet, da du skal gå med det hver dag.

Læs også: Køb af jakkesæt i København og Århus

Sådan sidder det perfekt

En fejl som mange mænd laver er, at købe deres jakkesæt for stort eller for småt. Derfor får du nu nogle gode til at vælge et jakkesæt, som sidder som det skal.

Bukserne: Bukserne skal være lange nok til, at buksebenet laver et lille knæk ved anklen når du står helt ret. Hvis du vil være helt klassisk, så skal buksebenet kun lige strejfe din sko, uden at gå udover dem. Hvis du vil være mere moderne i din tilgang, så er der mange der vælger at de skal stumpe ca. 2 centimer over skoen.

Ærmerne: Ærmerne skal stoppe et par centimeter før dit håndled, da dette er den helt klassiske måde det skal sidde på. Dertil kan du lade ærmet på din skjorte stikke 2,5 centimeter ud fra jakkeærmet. Nogle lader ærmerne stoppe en del flere centimer før håndleddet, og igen er det en mere moderne tilgang til jakkesættet.

Skuldrene: Hvis du har meget brede og store skuldre, så skal du sørge for at der ikke er for meget polstring i jakken, da du dermed vil se endnu bredere ud på den dårlige måde. Hvis du har smalle skuldre kan polstring være en hjælp, da du dermed får mere form. Jakken skal hvilke på skuldrenen, og det er derfor vigtigt den passer. Bærestykket skal gå til din skulderspids eller cirka 1 centimeter over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar