mandag den 16. november 2015

Valg af jagtriffel

Skal du til at vælge ny jagtriffel, så har du en svær opgave foran dig. Dels fordi der findes mange modeller på markedet og fordi du skal finde en model der matcher til dine behov.

Onlineportalen har set nærmere på en række af de vigtigste overvejelser du bør gøre dig, inden du køber ny jagtriffel.


Sådan vælger du ny jagtriffel 

Når du skal vælge riffel, mener vi specielt at følgende tre spørgsmål er centrale at spørge dig selv. For dine svar vil hurtigt hjælpe dig med at indkredse søgningen mod de relevante modeller.

Hvor meget skal den bruges? 

Først skal du overveje hvor meget den skal bruges. Her er det ligeledes relevant, om du er en ny eller erfaren jæger. Hvis du er helt ny, bør du nok starte ud med én af de billige jagtrifler på markedet.

Er du erfaren kender du helt sikkert alt til hvad du behøver og hvordan du skyder bedst. Så her er det betydeligt nemmere at vælge rigtigt, hvis der købes en dyr riffel.

Hvor langt skal den kunne skyde? 

Alle jagtrifler har hver deres fordele og ulemper. Du bør tænke over hvor langt den skal kunne skyde. Det vil i høj grad afhænge af hvad du planlægger at jage. Nogle dyrearter skydes optimalt set over længere afstande end andre. Så indtænk dit jagtbehov, når du sammenligner modeller og deres egenskaber.

Hvilken kaliber skal du vælge? 

Valg af kaliber er rigtig svært, specielt for nye og uerfarne personer. Her vil det sikre valg være de alsidige kalibre og det er specielt følgende der er udbredte i Danmark:
  • 308w
  • 6.5 x 55
  • 30-06
Kaliberen er afgørende for jagtriflens skydeevne, så vær ikke bange for at søge rådgivning i butikken, hvis du er i tvivl. Det er langt bedre at få afklaret sine spørgsmål og lade dem hjælpe dig på vej. 

Relateret på Onlineportalen: Køb af jagtudstyr

Budgettet 

Sidst er det værd at nævne budgettet. Det har naturligvis en stor indvirkning på det udvalg du kan vælge fra. Beslut dig for hvor mange penge du vil bruge på det og læg derefter et overordnet budget.

Det er dumt at søge og blive glad for jagtrifler, der koster langt mere end du har råd til. Så budgettet er noget af det der skal fastlægges som det første.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar