mandag den 25. januar 2016

Hvordan skal en smoking sidde?

Den rette smoking kan få dig til at se stilfuld og charmerende ud i de rigtige situationer. Smokingen er kendt ved at være sort med tilhørende hvid skjorte og sort butterfly, og bruges ofte i formelle aftensituationer.

At have en smoking i god kvalitet er ikke nok til at se godt ud, det er også vigtigt, hvordan både jakke, bukser og skjorte sidder. Pasformen er noget at det vigtigste, når det kommer til både smokings og jakkesæt, og det er en god idé at gå på jagt efter den helt rigtige pasform.

Er du i tvivl om, hvordan din smoking skal sidde, kan du læse med her.

Sådan skal din smoking sidde på kroppen

Alle delene af din smoking skal sidde ordentligt, for at du ser præsentabel ud.

Jakken
Jakken er en af de vigtigste elementer. Bærestykket, som er stykket mellem skuldrene, skal ligge over dine skuldre, for at resten af jakken sidder pænt. Syningerne ved skuldrene på din jakke skal sidde lige ved dine egne skuldre, eller stikke en centimeter længere ud.

Det samme er gældende for din skjorte. Desuden skal kraven foran på jakken ikke gabe, men ligge ind til dit kraveben. Jakken må heller ikke være for stram, men skal kunne knappes foran uden problemer.

Samtidig er det vigtigt, at dine smokingdele er behagelige at have på, det er en god idé at gå efter, for hvis dit tøj er for småt er det ikke rart at være iført.

Bukselængde og ærmelængde
Bukselængden skal ikke være længere, end at kanten slutter ved dine sko. Dine bukser må ikke stumpe for meget, men heller ikke folde, fordi de er for lange. Der er forskellige holdninger til ærmelængden.

Nogle mener, at op til 2,5 cm. af skjorteærmet skal kunne ses titte frem fra jakken, hvor andre mener, ærmet fra skjorten kun skal kunne ses, når du bukker eller bøjer armen.

Se også: Onlineportalen ser på Eton skjorter

Få eksperthjælp hvis du er i tvivl

Selvom du ved alt dette, kan det stadig være svært at finde ud af om din smoking sidder helt rigtigt, og der er også mange andre små finesser, som det er vigtigt at lægge mærke til. Derfor er det altid en god idé at få eksperthjælp.

Vælger du at købe din smoking i en forretning, hvor de ansatte er eksperter, kan du få meget hjælp fra ekspedienter, der kan fortælle dig, om alt sidder rigtigt. Det er desuden en god idé at prøve flere forskellige sæt, før du beslutter dig for ét.

Læs også: Køb af jakkesæt i København og Århus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar